Entity Finans hedder nu Sigma Regnskab
Fra version 1.16 hedder Entity Finans nu Sigma Regnskab, og den primære kontakt vedrørende programmet vil fremover blive varetaget af firmaet Sigma Regnskab
Sigma Regnskab version 1.16 kan hentes på
http://www.sigmaregnskab.dk og er naturligvis stadig gratis at anvende. Selvom den primære kontakt nu bliver gennem firmaet Sigma Regnskab, vil jeg naturligvis stadig være tilknyttet programmet og rette evt. fejl eller lignende, der måtte opstå. Og der vil sandsynligvis også stadig blive tilføjet ny funktionalitet til programmet, i det omfang jeg kan finde tid til det.
De primære grunde til navneskiftet har været:
- Et ønske fra min arbejdsgiver om at gøre min tilknytning til programmet mindre synlig.
- At jeg længe har ønsket at gøre det mere tydeligt at der rent faktisk er tale om et regnskabsprogram. Synes navnet "Entity Finans" snarere forbindes med en finansieringsudbyder :-)
- Der er flere brugere der har efterspurgt muligheden for at købe konsulent-assistance i forbindelse med regnskabsføring og brugen af programmet. Selve programmet vil også i fremtiden være gratis at anvende, men det vil desuden være muligt at købe assistance fra Sigma Regnskab.
Senest redigeret: 24. november 2005